Hej.
Jeg har et problem med at aktivere Remote Access på min Plex Server.
Hver gang jeg prøvet får jeg en fejlmelding om at der ikke kunne skabes forbindelse som næsten altid er efterfulgt af en besked omkring at jeg er forbundet til internettet via flere routere og at der kan være tale om “Double NAT”.
Jeg har så fulgt troubleshooting guiden, men intet har hjulpet.
De løsninger der står vedr. Double NAT har jeg ikke kunne udfører ordenligt da jeg ikke kan se noget om “Bridge Mode” i min routers indstillinger og port forwarding ser heller ikke ud til at fungere overhovedet.
Jeg er ret sikker på at problemet er Double NAT da jeg har fundet ud af at min offentlige IP adresse (som jeg har fundet på sider såsom whatsmyip.org) er anderledes end den der vises på min routers status-side (WAN IP).
Min offenlige IP er: 212.x.x.x og min WAN IP adresse er 100.80.x.x. Ifølge PLEX skulle disse gerne være ens.
Min opsætning ser således ud:
ISP Modem: Jeg har fibernet ved Sydenergi (som vidst bare hedder Stofa nu), og har fra dem fået en hvid fiberboks som vidst kaldes et ISP Modem.
WIFI Router: Modemet/Fiberboksen er koblet til en Router som fungere som min hovedrouter som kan tilgås via 192.168.0.1.
Denne router er en D-LINK DIR-635 med firmware version 2.34EU.
PC: PC’en hvor PLEX Media Server er installeret er koblet direkte til hovedrouteren med LAN-kabel for at optimere forbindelsen så meget som muligt.
Min PC er en ASUS N53S Series Laptop med 4GB RAM (snart 12GB) og en Intel Core i7-2630QM 2.00 GHz processor.
Alt medie ligger på en Samsung Story Station, USB 3.0, 2TB.
Acces Point: Der er så koblet et Access Point til min hovedrouter da jeg bor i 2-plans hus og én router ikke er nok.
Denne er en TEW-637AP, N300 Wireless Easy-N-Upgrader som en IT mand var ude og installere i sin tid.
Jeg syntes jeg har prøvet alt for at løse det, men intet ser ud til at virke, hvilket er ret frustrerende.
Nogen der kan hjælpe?