Fjernadgang vil ikke virke

Jeg har brug for hjælp og input til at få fjernadgang til at virke.

Info om mit setup:
Internet er leveret fra Stofa gennem en fiberboks.
Plex kører over min computer (windows 7).
Jeg har en Apple AirPort router tilsluttet til fiberboksen med et Lan kabel.

Historie:
Jeg har været i kontakt med Stofa, for at finde ud af, at jeg ikke kan tilgå routerens indstillinger længere. Jeg ville have port forwarded og de fortalte mig, at det ikke er muligt med fiberboksen som jeg har.
Jeg prøvede at åbne en port på min Apple router. Dog var det uden held.
Efterfølgende tilsluttede jeg min computer med et Lan kabel til Stofa routeren og slukkede for Apple routeren. Det virkede heller ikke.
Jeg har haft firewall og antivirus deaktiveret.

Hvad mere kan jeg prøve??
Jeg har læst at man kan tilkøbe en fast IP-adresse hos Stofa for 29 kr./md. Ville dette hjælpe og hvordan fungerer det?

Du er desværre nok fanget i Stofa fælden. De leverer suverænt det ringeste produkt i Danmark fordi de har en eller anden doktrin om at alting skal være så lukket/umuligt at tilpasse for kunden som muligt.

Mit gæt er de har spærret adgangen til Routeren fordi de ikke vil afsløre at de kører Carrier Grade NAT - altså at din Fiberboks også har private IP adresser på ydersiden i stedet for offentlig. Hvis der køres CGN, så får du ikke Fjernadgang til at virke. Løsningen vil derfor være at få fat i Stofa og sikre at din boks får en Public IP - den behøves ikke at være fast, den skal bare være Public. Normalt kan man få det ved at bede om det - de ved godt det er et substandard produkt de leverer og at man ikke kan spille online playstation osv. bag CGN.

Tak for svaret!

Jeg glemte også at skrive i mit opslag, at jeg fik samme fejl hver gang jeg prøvede at aktivere fjernadgang. Plex meddelte, at det lignede jeg havde et ‘Double-NAT scenario’. Jeg ved ikke om dette er med til at opbygge påstanden om CGN?

Præcist. Double NAT er konsekvensen af at din Internet Forbindelse sidder på en Carrier Grade NAT. Altså har din udbyder en NAT de skjuler din internetforbindelse bag, og din egen router leveret af udbyderen laver også NAT for at skjule dit hjemmenetværk.

Som sagt, tag fat i dem, og sig du ikke kan spille online spil på din playstation og at du gerne vil have en offentlig IP (Behøver ikke at være fast). Så plejer man at få det uden beregning.

Vær i øvrigt opmærksom på at din Apple Airport formodentlig også kører NAT alt efter hvordan den er konfigureret. Det skal den i sagens natur ikke i dit setup, så du har en del NAT der skal aflives :slight_smile:

Okay, super. Jeg ringer til dem i morgen og hører om de ikke kan få det fjernet. Skal nok give en update.

Jeg har fundet en funktion i Apple routeren, hvor jeg kan sætte den i ‘brofunktion’ mht. DHCP og NAT. Tænker at den skulle være i orden nu :smiley:

Opdatering:
Jeg fik snakket med Stofa. Den med Playstation og offentlig IP gik ikke.
Jeg spurgte derefter ind til CGNAT og port forward (at jeg vil have fjernadgang til min computer). Medarbejderen var ikke helt klar over hvad det var (CGNAT), men forklarede mig at ip’en blev delt mellem flere. Jeg går stærkt ud fra at jeg sidder bag CGNAT efter dette.
Hvad der angår port forwarding, sagde han at alt bliver blokeret fra deres side af lige nu. Selvom at jeg prøvede port forward på Apple routeren, så vil det kun virke inde i huset.

Til sidst snakkede han om at en fast IP adresse (29 kr./md)kunne løse problemet. Stofa routeren vil derefter blive sat i bridge mode og alt ville blive styret fra min Apple router.

Mit spørgsmål er så om en fast ip vil løse problemet? Er det nogen som har haft erfaring med dette?

Som sagt… Stofa = Crap :frowning:

Ja, først og fremmest er du jo tvunget ud i at skulle have en fast IP så… Imponerende ringe kundeservice/produkt de leverer må man sige. Anyhow:

Jeg ved ikke om du har lyst til at bruge din Apple Airport som din Internet Router?

Det kunne jo tyde på du er tvunget til det hvis du vil ha’ services offentliggjort (Portforward). Normalt plejer man at kunne bestille Offentlig IP til udbyderens router, og så kører den NAT inkl. portforward. Men hvis du ikke kan få lov at lave portforwards i deres router (Eller den ikke understøtter UPnP), så er du tvunget til at sætte deres router i bridgemode, og selv til at levere en router der kører NAT + portforward (Din Airport fx.).

Det er noget klamphuggeri for en alm. kunde som dig selv at skulle levere en router for at kunne bruge din forbindelse til noget. Så til at starte med ville jeg nok spørge dem om ikke du kan få Offentlig IP på deres boks, og om du så ikke kan lave en portforward i den (Evt. om den understøtter det automatisk vha. UPnP som Plex også understøtter).

Umiddelbart ville jeg ikke have noget imod at min Apple Airport kørte som internet routeren.

Det lød meget som om, at dette var den eneste mulighed. Jeg spurgte også omkring offentlig IP, men alt lader til at være blokeret fra deres side af. De har “meget strenge regler ved. NAT” som han selv nævnte… Tvivler på at de lukker op for forbindelsen.

Jeg vil sige mange tak for din hjælp! Har bøvlet med dette i noget tid. Håber virkelig at den faste IP løser problemet. :innocent:

Okay. Jamen dit setup kan sagtens bringes til at virke hvis du bestiller fast IP, og får deres fiberboks i Bridge mode. Så kan du sætte din Airport på fiberboksen (Som den eneste enhed), og konfigurere den til Router/NAT mode. Husk at alle klienter (kablede) også skal være bag Airporten.

Opdatering 2:
Jeg har fået bestilt og leveret en fast ip adresse fra Stofa. Dog fungere fjernadgang ikke helt endnu, og jeg aner simpelthen ikke om det er mit udstyr det er galt med eller Stofa. Jeg har haft ringet til dem i dag, hvor de fortalte mig at fiberboksen skulle nulstilles og alt burde virker efter det.

Jeg har brugt denne her guide til at port forwarding: How to Port Forward: Airport Extreme - YouTube
Dog når jeg tjekker hjemmesiden https://www.canyouseeme.org så viser den en error - at porten ikke er åben. Mit spørgsmål er så, om nogen har styr på opsætning af en Apple Airport Extreme router til dette?

Min Apple router bliver også ved med at give en meddelse om “Dobbelt-NAT”. Stofa har fortalt at deres router skulle være i bridge mode nu og alt kørte over min Apple router…

Opdatering 3:
Lige nu ser alting ud til at virke. Efter endnu et opkald til deres kundeservice, fik vi afklaret at fiberboksen IKKE var sat i bridge mode, selvom de forinden havde fortalt at den ville blive sat i bridge mode. Efter de hjalp med det, så var det ikke engang nødvendigt med port forwarding, alt virker automatisk .

Hvis nogen skulle falde over dette opslag i fremtiden - her er få ting jeg har lært af denne ugelange proces med Stofa:

  • Det er nødvendigt at tilkøbe en fast ip, hvis i har fiberinternet fra Stofa af.

  • I SKAL have jeres egen router. Kun den eksterne router kan blive koblet til fiberboksen med et Lan-kabel, hvorefter at den skal stå for alt netværk.

  • Kun Lan-port 1 bliver åben. De andre 3 Lan-porte i fiberboksen bliver slukket, når fiberboksen bliver sat i bridge mode).

  • Sørg for at Stofa har sat fiberboksen i bridge mode. Jeg har haft den faste ip i 2,5 dage og har bøvlet med dette, bare for at finde ud af, at de ikke har ordnet det…

This topic was automatically closed 90 days after the last reply. New replies are no longer allowed.